ANNONCE
Samlinger har en tendens til at ende i skabe, mapper og æsker. Man finder et nyt kort, sætter det på plads og leder videre efter det næste. Men Pokémon kort behøver ikke være en hobby, man udelukkende dyrker alene foran en webshop eller et samlerforum.
En mappe med kort er faktisk et ret godt udgangspunkt for en aften omkring bordet.
Nogle samlere går op i ældre udgivelser. Andre leder efter bestemte illustrationer, én bestemt Pokémon eller professionelt graderede kort. Derfor er det også interessant at se andre samlinger: Man opdager motiver og serier, man ikke selv kendte, og man får ofte en bedre forståelse af, hvorfor forskellige samlere vælger så forskelligt.
Er man selv ved at begynde eller udvide en samling, kan man eksempelvis købe Pokémon kort med udgangspunkt i et bestemt tema og tage det med som afsæt til næste samleraften. Det interessante er ikke nødvendigvis at komme med det dyreste kort på bordet, men at have noget, man faktisk synes er værd at fortælle om.
Giv samlingen et tema, der er let at dele med andre
En god samling har ikke nødvendigvis flest kort. Ofte er den mere spændende at kigge igennem, hvis der er en idé bag den.
Det kan være alle kort med Eevee og dens udviklinger. Det kan være illustrationer fra én bestemt kunstner, japanske udgaver, vintagekort eller moderne Illustration Rare-kort. Nogle vælger en enkelt generation af Pokémon, mens andre bygger langsomt videre på det sæt, de selv samlede på som børn.
Når samlingen har en tydelig retning, bliver den også sjovere at vise frem.
I stedet for at bladre gennem hundredvis af tilfældige kort kan man fortælle, hvorfor netop de enkelte udgaver blev valgt. Måske er ét kort interessant på grund af illustrationen, et andet fordi det kommer fra et bestemt sæt, og et tredje fordi det var det første kort, man bevidst købte som voksen samler.
Westjysk Coins beskriver blandt andet samlerretninger som vintage, Full Art, Illustration Rare, promo-kort og forskellige sprogversioner. Det viser meget godt, hvor forskelligt den samme hobby kan gribes an.
Det kan også gøre en samleraften mere overskuelig. Aftal eksempelvis, at alle tager 10-20 favoritter med i stedet for hele samlingen. Så bliver der bedre tid til at se på detaljerne.
Lær at kigge på kortet – ikke kun på prisskiltet
Når kort ligger ved siden af hinanden på bordet, bliver forskellene i stand hurtigt synlige.
Et kort kan have små hvide mærker langs kanten, slidte hjørner eller fine ridser i overfladen. Centreringen kan også variere, så motivet ikke ligger helt ens mellem kortets kanter.
Det er nogle af de samme områder, professionelle graderingsfirmaer vurderer. Westjysk Coins fremhæver blandt andet overflade, kanter, hjørner og centrering som kriterier ved professionelt graderede kort.
For nye samlere kan det derfor være lærerigt at sammenligne et almindeligt kort med et professionelt graderet eksemplar. Ikke fordi alle kort skal sendes til gradering, men fordi det skærper blikket for stand.
Graderede kort har desuden en anden karakter som samlerobjekt. De ligger i en fast plastkapsel med oplysninger om kort og karakter og egner sig derfor godt til udstilling. Kort i mapper har til gengæld den fordel, at man lettere kan bladre gennem en større samling.
Mange ender med at bruge begge dele.
Det vigtigste er at undgå, at karakteren på en graderingslabel bliver hele formålet med hobbyen. Et kort med en høj karakter kan være flot, men hvis motivet eller udgivelsen ikke interesserer dig, bliver det let et objekt, du ejer mere for tallets skyld end for kortets.
Lav en samleraften uden at gøre den til en handelsplads
Når flere samlere mødes, opstår muligheden for at bytte naturligt. Det kan være en hyggelig del af aftenen, men nogle få enkle spilleregler gør oplevelsen bedre – især hvis deltagernes erfaring og budget er meget forskellige.
Aftal eksempelvis på forhånd, om der overhovedet skal byttes eller sælges kort. Hvis der skal, bør begge parter have tid til at undersøge kortet og sige nej uden pres.
Det kan også være en god idé at holde dyre kort og almindelige byttekort adskilt.
En enkel samleraften kan bygges op omkring:
- en lille bunke favoritkort fra hver deltager
- mapper med kort, man gerne vil vise frem
- eventuelle byttekort i en separat bunke
- sleeves og eventuelt ekstra beskyttelse til kort, der skifter ejer
- en telefon eller tablet til at slå sæt og kortnumre op.
Og så må der naturligvis gerne stå noget godt at spise og drikke på bordet. Ikke lige oven i samlingen – fedtede fingre og samlekort er sjældent en god kombination – men samlerhobbyen behøver ikke behandles som et museum.
Det er netop noget af charmen ved Pokémon-kort. Hobbyen kan være minutiøs nok til, at nogle samlere diskuterer centrering og graderingskarakterer, og samtidig afslappet nok til, at andre blot samler på de figurer, de altid har været glade for.
Man behøver heller ikke være enig om, hvad der er det bedste kort. Den ene kan foretrække japanske udgaver, den anden gamle engelske kort, mens en tredje udelukkende går efter moderne illustrationer.
Det gør samtalen bedre.
For når Pokémon-kort kommer ud af mapperne og ind på bordet, bliver samlingen andet end en række objekter med priser knyttet til sig. Kortene bliver historier om, hvad man fandt, hvad man ledte efter, og hvorfor netop dét motiv fortjente en plads i samlingen.
Og nogle gange er det faktisk langt mere interessant at høre, hvorfor et kort er nogens favorit, end hvad det kan sælges for.
