Annonce
Mange ved ikke helt, hvad en ortose er, hvornår det giver mening at bruge én, eller hvilke dele af kroppen der kan få gavn af det. Denne artikel giver dig et praktisk overblik: hvilke typer ortoser der findes, hvad de bruges til, og hvad du skal vide, inden du taler med en fagperson.
Ortoser er ikke kun til ældre eller syge
Mange forbinder ortoser med alvorlig sygdom eller høj alder. Men sådan ser virkeligheden sjældent ud. Ortoser bruges af mennesker i alle aldre og livssituationer. Den aktive løber, der har overbelastet en skulder, kan have lige så stor gavn som den unge med en medfødt fejlstilling. Behovet handler ikke om, hvor gammel du er, men om hvad din krop har brug for.
Hvis du vil danne dig et samlet overblik over ortoser og bandager til forskellige dele af kroppen, kan det være et godt sted at orientere sig, inden du taler med en fagperson.
En ortose gør dig ikke mere begrænset
En udbredt misforståelse er, at en ortose låser kroppen fast og tager bevægeligheden fra dig. Men ofte er det stik modsatte tilfældet.
En ortose har som regel et af tre formål: den kan aflaste et led eller en muskel under pres, korrigere en fejlstilling, eller give støtte til et led, der ikke længere kan bære sig selv. Det rette hjælpemiddel handler om at give frihed tilbage – forskellen på at kunne gå en tur i skoven eller komme igennem en arbejdsdag uden at smerten styrer alt.
En velvalgt ortose kan hjælpe dig med at:
- Aflaste et led, så smerten bliver til at leve med i hverdagen
- Stabilisere et område efter en skade eller operation
- Korrigere en fejlstilling, før den udvikler sig mere
- Bevare bevægelighed i de led, der stadig kan bruges frit
- Give tryghed nok til at turde være aktiv igen
Overkroppen har lige så mange muligheder
Når folk hører ordet ortose, tænker de fleste på knæ og fødder. Men overkroppen rummer mindst lige så bredt et felt af løsninger: nakke, ryg, skulder, arm, albue, håndled, hånd og de enkelte fingre. Et korset kan aflaste ryggen efter en operation, en skulderortose holder leddet i position under restitution, og en håndledsskinne tager trykket af et overbelastet led.
Du kan finde en oversigt over ortoser til overkroppen opdelt efter de forskellige kropsdele, så det er nemmere at se, hvad der kunne være relevant for din situation.
Knæ og fod er ikke det samme
En tredje misforståelse handler om underkroppen – at en knæbandage er en knæbandage, og alle fodortoser ligner hinanden. Behovet for støtte spænder vidt. En enkel knæortose kan stabilisere ved let belastning, mens en KAFO (knæ-ankel-fod-ortose) støtter et større område. Når hoften skal med, bruges en HKAFO, der dækker hofte, knæ, ankel og fod på én gang.
Også fødderne har egne løsninger. En AFO (fod- og ankelortose) bruges blandt andet ved dropfod, hvor foden har svært ved at løfte sig under gang. For nogle med neurologiske tilstande findes et alternativ: en dropfodsstimulator (FES – funktionel elektrisk stimulation), der hjælper foden med at løfte sig via små elektriske impulser. Hvilken løsning, der passer bedst, afhænger af din krop og din hverdag.
Individuel tilpasning er ikke luksus
En standardbandage fra apoteket gør ikke samme gavn som en ortose tilpasset lige dig. Din krop, dit bevægemønster og din hverdag er unikke. En ortose, der ikke passer ordentligt, kan i værste fald gøre mere skade end gavn. Hos ForMotion varetages opgaven af autoriserede bandagister med speciale i ortoser – og det er deres erfaring, der gør forskellen mellem en løsning, der virker, og en, der bare sidder der.
En samtale med en autoriseret bandagist er ofte det første skridt mod at finde ud af, hvad der vil hjælpe dig bedst.
